Kinesiologimassage – Kursusbeskrivelse

Få en kinesiologisk massageuddannelse.

En kinesiologisk massageuddannelse tager udgangspunkt i den fysiurgiske massage.
Uddannelsen er helt unik.
Du vil lære at fjerne smerter med ganske få midler, fra knæ, skuldre, lænd, nakke m.m.
Vi repeterer musklernes bevægelser og deres udspring og hæfte samt deres indbyrdes samarbejde.
Der vil blive gennemgået ca. 60 aktuelle muskler.
Du lærer at teste musklernes tonus, og du vil med en test hurtigt kunne konstatere,
om der er overspænding på en muskel og fastslå, hvilken muskel der kan være problemet.
Derudover vil du på en meget spændende måde blive indført i, hvilke muskler der tilhører hvilke meridianer og organer.
I denne proces vil du få forståelse for, hvilke følelser der vil indgå i manglende muskelkoordination, da følelser kan have indflydelse på dårligt fungerende muskler og organer.
Du vil blive bekendt med meridianer og nødvendige akupressur- og triggerpunkter.
Der vil indgå korrektioner af nakke, bækken og ryghvirvler.
Under uddannelsen vil der blive vekslet mellem teori og praksis.
Nedenfor kan du se, hvilke patienter du vil kunne være i stand til at hjælpe efter endt uddannelse.

Skolens Klinik har behandlet landsholdspillere i fodbold, iron man-atleter, triatleter, marathonløbere, skøjteløbere, håndboldspillere, dansere og almindelige motionister.
Der kræves ingen forudsætninger eller kendskab til anatomi og fysiologi for at deltage.

Der udstedes diplom efter gennemførelse.

Informationer:

50 timer + 15 timer superviseret træning mellem kurserne. Uden kinesiologi basis / Touch for health vil timetallet være 110 timer.